I år er det vores tur til at arrangere den årlige sommerfest for hele familien, festen er en herlig tradition, og som regel deltager hele familien, som efterhånden er blevet ret stor. At arrangere en sommerfest for omkring 30 deltagere er en stor, men sjov opgave. Festen stater midt på formiddagen med brunch, eftermiddagen skal byde på diverse aktiviteter for både børn og voksne, og aftensmaden skal tilberedes over bål eller grill og nydes i det fri.
I år har jeg besluttet, at aftensmaden skal tilberedes over vores næsten nye bonfire. Det er dog sådan, at en enkelt bonfire ikke er nok, så jeg har lånt et par stykker rundt i nabolaget. Tilberedningen af maden bliver suppleret med en røgeovn for dem, der vil have røgede ørreder. Tilbehøret til kødet bliver den traditionelle salat og grøntsager, men jeg har også forberedt et ganske almindeligt bål, hvor børnene inden aftensmaden kan stege kartofler og bage snobrød.
Forplejning og aktiviteter er på plads, det eneste jeg mangler er at få købt et par væglamper til det gæstehus, vi har til rådighed til overnatning for nogle stykker, og naboens anneks, som vi har lånt til en småbørnsfamilie, skal udstyres med sorte rullegardiner fra Debel, så de små ikke vågner alt for tidligt søndag morgen.
Det er lige et par småting, jeg skal ordne i morgen, og så sætter jeg mig ned i en stille stund og glæder mig til den store og sjove familiefest med bonfire og røgeovn, og sikkert et glas rødvin fra en bag-in-box.