Jeg bliver nogle gange så træt af min familie. Især, når vi har været i sommerhus alle sammen, som vi lige har været i hele påsken. Det er mest min onkel, der er ved at drive mig til vanvid. Jeg prøver at undgå ham, for han irriterer mig helt vildt med alle sine åndssvage quiz spørgsmål hele tiden.
Lige fra morgenmaden og til vi er på vej i seng, kommer han med nogle helt vildt åndssvage spørgsmål, som slet ikke hænger sammen med noget af det, vi andre sidder og taler om. Det er nogle helt vildt kedelige ting, han bryder ind med:
”Nåh, unger. Er der nogle af jer, der ved, hvem som vandt verdensmesterskabet i crocket i år 1928.” Sådan noget, spørger han om, og det sker mange, mange gange om dagen, at han lige slynger sådan et ligegyldigt quiz spørgsmål ud til os. Ingen gider svare ham, så det bliver vildt pinligt. For det første kender vi ikke svaret, og for det andet er vi totalt ligeglade med crocket – eller hvad det nu lige er, han spørger om af mærkelige, ligegyldige ting.
Jeg prøvede at vise ham, hvor irriterende det er, her i påskeferien i sommerhuset. Jeg havde på forhånd fundet nogle spørgsmål til ham på en rigtig god quiz side, jeg fandt på nettet. Desværre gik det ikke helt, som jeg havde håbet på. Han blev nemlig ikke spor irriteret eller sur over, at jeg kom om stillede mærkelige, irrelevante spørgsmål til ham på forstyrrende tidspunkter.
Det virkede faktisk, som om han blev glad i stedet for, og syntes det var vildt hyggeligt. Han brugte i hvert fald meget tid på sin iPad med at lede efter svarene på mine spørgsmål, men nogle af dem kunne han faktisk svare på helt selv. Min onkel er åbenbart bare en quiz nørd, jeg må se om jeg kan holde det ud – eller huske altid selv at have nogle spørgsmål med, så det er ham, der skal svare i stedet for mig.
Det er vigtigt, at vi husker at lege. Selv når vi kommer lidt om i alderen. Men det kan selvfølgelig også tage lidt overhånd – som med din onkel. 🙂