Som direktør i organisationen, som varetager interesserne for vores medlemmer, har jeg nogle frynsegoder. Ud over en god fratrædelsesordning, stor firmabil og en repræsentationskonto, der vil noget, har jeg også fået kontrakt på, at min kone må ledsage mig til møder, jeg skal til rundt omkring i verden i kraft af mit job. Jeg skal ofte til møde med vores søsterorganisationer i andre europæiske lande. Og det er dejligt, at min kone må komme med mig. Hun er meget kulturel og elsker at bruge tiden, hun har, mens jeg er til møder på at se forskellige seværdigheder og museer i de byer, vi besøger.
Afbudsrejser
Når vi er afsted, så finder vi altid afbudsrejser, som passer til datoerne for møderne. Jeg få så også lidt ekstra dage, hvor min kone så kan vise mig lidt rundt i byen. Fedt, min egen elskede rejseguide. Hun er god. Hun er uddannet cand.mag i historie og geografi, så hun ved, hvordan hun skal finde en masse historier at fortælle om stederne, vi ser.
I næste uge skal vi til Istanbul. Jeg har møde dernede med vores tyrkiske repræsentant. Møderne holdes over to dage: Onsdag og torsdag.
Derfor har min kone fundet afbudsrejser til Tyrkiet. Hun har udskrevet en lang liste med forskellige rejser dertil. Da møderne ligger onsdag og torsdag, tænker jeg, at vi skal vælge en af afbudsrejserne, der afgår om tirsdagen. Jeg foretrækker at ankomme dagen før møderne, så jeg lige kan få et hurtigt indblik i byen. Det er som regel en ret god ice breaker at sige noget pænt om byen, som mødets vært bor i. Og hvis der er flyforsinkelse, så er jeg sikker på alligevel at være fremme til tiden.
Istanbul ja tak
Hvis jeg kan finde en af de rejser / afbudsrejser, hun har på listen , hvor vi kommer tilbage om søndagen, vil det være perfekt. Fredag og lørdag i Istanbul.
Fordelen ved at finde rejser på den måde er, at prisen som regel aldrig når op over, hvad det ellers ville koste, hvis jeg tog afsted alene og med almindelige rutefly. Billetter til businessclass kan være meget dyre. Nu får vi mulighed for at komme afsted. 2 mennesker for 1 billets pris. Men med hotelophold. Det er den økonomiske fordel for organisationen. Der er også en anden fordel:
Der står en kvinde bag en succesfuld mand. Så hvorfor skal min kone ikke også nyde godt af, at hun altid er her for mig? Hun elsker at rejse, og er faktisk et ret beskedent menneske. Vi betaler naturligvis selv entréen til museerne og seværdighederne. Og vores måltider, som ikke er inkluderet i den afbudsrejse, vi bestiller. Jeg synes faktisk, at det er helt rimeligt, at jeg kan tage min kone med mig på mine rejser. Det er også rart at have én at tale med om, hvordan mødet er gået, eller om, hvordan jeg forestiller mig, at et møde vil udspille sig senere. I stedet for at sidde alene og gruble over den slags får jeg faktisk en masse feedback fra hende. Hun er klog, og når den officielle middag med vores vært er overstået, har hun som regel læst værtens personlighed korrekt. Hun giver mig en masse små, men gode, råd.