De fleste der har haft hund i mange år, ved godt hvor vigtigt det er, at hunden får hundefoder af høj kvalitet. En hund bliver en del af familien, så det står klart, at man gerne vil give den det bedste liv. En af måderne at gøre det på, er at give hunden det bedste hundefoder. Det betyder nemlig, at hunden får en sund krop og flot pels.
Det kan være svært at finde det helt rigtige hundefoder, for hvad skal hundefoderet indeholde? Det skal vi kigge nærmere på i dette blogindlæg.
Hvad skal mit hundefoder indeholde?
Din hund har på mange måder brug for det samme, som vi mennesker har. Det betyder altså, at du skal kigge efter hvilken slags protein, kulhydrat og fedt der er i hundefoderet. Din hund har særligt brug for masser af protein, da det er med til at opbygge muskler, knogler og pels. Proteinmangel er meget alvorligt for en hund, og det kan føre til tab af pels, sløvhed og meget andet.
En af de helt klare fordele ved at vælge højkvalitets hundefoder er, at du slipper for tilsætningsstoffer, som din hund ikke har godt af. Billige typer af hundefoder burger bindemiddel som eksempelvis ris, kartofler og majs. Det er værd at huske på, at hunde er fødte jægere – så deres naturlige kost er som udgangspunkt kød.
En anden ting du skal kigge efter, når du selv er på jagt efter hundefoder, er indholdet af vitaminer og mineraler. Ligesom os mennesker, så har hunde brug for vitaminer og mineraler. Et fornuftigt indtag af vitaminer og mineraler giver en glad hund, og det er med til at give en skinnende og glansfuld pels.
Hundefoder til den aktive hund
Hvis du har en meget aktiv hund, så skal du kigge efter noget særligt hundefoder. Det er nemlig muligt at finde hundefoder til aktive hunde, der indeholder endnu mere næring end normal hundefoder. Det er nødvendigt for aktive hund at få nok energi igennem foderet, hvis de skal holde sig sunde og raske.
Med en aktiv hund menes der en hund, der hjælper til på gården – eller laver energikrævende arbejde hver dag.