Det er et nyt stjerneskud på den danske modehimmel, og et mærke som er begyndt at få megen anerkendelse indenfor modeverdenen; vi snakker naturligvis om Brand8. Det danske tøjmærke, med hovedsæde i København, udsendte sin første kollektion i 2010 – og er sidenhen stormet frem i Danmark og Skandinavien. Brand8 har allieret sig med nogle af Skandinaviens mest talentfulde designere, som er gået sammen om at skabe en innovativ, lækker og trendy kollektion.
Folkene bag Brand8 er dog ikke de eneste, som nyder godt af den kommercielle succes – det gør diverse velgørende organisationer også; heriblandt Den Gule Flyver og AIDS fonden. Brand8 donerer nemlig 8 % af det årlige overskud til velgørende organisationer – og støtter op om forskellige projekter i Danmark.
Find Brand8 her.
Du kan i dag finde Brand8 på mange webshops og i de danske modebutikker. Der er som udgangspunkt tale om nyskabende streetwear, men Brand8 søger at udvikle en bredtfavnende kollektion til modebevidste mænd. Manden bag det danske tøjmærke er Thomas Ørum, der tidligere har været involveret med forskellige skateboardbrands. Det er altså en mand, der forstår sig på streetwear, urban kultur og design. I nedenstående kan du se tre eksempler på fede designs fra Brand8.
Cool stil til modemænd
Det første stykke tøj vi skal have fat i, er en langærmet t-shirt. Det er en Baseball Tee, som har fået en renæssance indenfor streetwear – og som er perfekt til et par jeans. Jeg har valgt en Brand8 Baseball Tee i hvid med farvede ærmer. Jeg synes den er vildt cool, og den kan gå til de fleste bukser.
Hvis du ikke er til langærmede Baseball Tees, så er en sweatshirt måske lige sagen. Brand8 har designet forskellige sweatshirts, og den jeg har udvalgt er en Label Hoodie i grå. Det er klassisk streetwear, der aldrig går af mode. Man kan aldrig have for mange sweatshirts på lager, da de kan bruges hele tiden.
Det sidste jeg vil fremhæve, er en enkel og stilfuld skjorte. Valget er faldet på en klassisk Oxford skjorte i babyblå. Hvor de førnævnte tøjstykker er til hverdagsbrug, så er denne Oxford skjorte perfekt til byen. Den er behagelig at have på, supersmart og tilmed overkommelig i pris.